Kaniner er byttedyr
Kaniner er byttedyr. De vil derfor gøre alt, hvad der står i deres magt for at skjule tegn på svaghed og sygdom.
I naturen, hvor kaniner lever i store kolonier, vil en svagelig eller langsom kanin hurtigt blive spottet og udset som et nemt bytte af en ræv eller rovfugl.
Derfor kræver det særlig kendskab til kaniners generelle adfærd omkring både appetit, bevægelse og sociale relationer, før man kan opfange de tidlige tegn på sygdom.
Når en kanin tydeligt viser, at noget gør ondt eller at de har det skidt, er det fordi de ikke længere er i stand til at skjule det. Derfor skal man reagere hurtigt. Der er nemlig en stor risiko for at kaninen faktisk har været utilpas i længere tid.
Appetit og drikkelyst
Appetit
Mange er klar over, at appetitten er et af de vigtigste elementer at holde skarpt øje med. Især når det kommer til at vurdere om en kanin er syg eller har smerter. Appetitten er en god rettesnor dels fordi de fleste kaniner under normale omstændigheder er forholdsvist madglade, og dels fordi den påvirkes af en lang række forskellige lidelser. Derfor er det et generelt tegn, næsten uanset hvad der er galt med kaninen.
Har man en kanin, der enten pludseligt eller gradvist får nedsat appetit eller decideret anoreksi, bør man kontakte sin dyrlæge. Dette gælder også hvis kaninen fravælger bestemte foderemner, den normalt gladeligt spiser. Dyrlægen kan hjælpe med at vejlede om hvorvidt du kan prøve noget indledende hjælp derhjemme eller om du skal komme ind på klinikken til behandling.
Viser kaninen tegn på smerter, virker træt, dvask eller inaktiv, eller hvis der er gået mere end 6 timer siden sidste fødeindtag, kræver det altid dyrlæge, uanset den øvrige tilstand. Se evt. afsnittet om forstoppelse, nedsat tarmmotilitet og ileus for mere information om nedsat appetit.
Drikkelyst
Kaniner skal normalvis gerne indtage omtrent 50-100 ml væske pr. kg kropsvægt i døgnet.
Mængden af væskeindtag influeres af mange faktorer, herunder aktivitetsniveau, omgivelsernes temperatur, indtag af tørre foderemner (herunder hø), og indtag af våde foderemner (herunder frisk grønt). Men det er altid en god idé at have en fornemmelse af hvad, der er et normalt væskeindtag for ens egen kanin.
Et pludseligt øget eller nedsat væskeindtag kan indikere sygdom. Kaniner, der pludseligt drikker markant mindre, kan have neurologiske problemer, der påvirker synkerefleksen eller tungen. Men de kan også være påvirket af smerter, så de i mindre grad bevæger sig hen til vandskålen. Et øget væskeindtag kan blandt andet ses i forbindelse med nyreproblemer, sukkersyge og urinvejsinfektioner.
Afføring
En afføringskugle siger mere end 1000 ord, når det kommer til fordøjelsesrelaterede sygdomme hos kaniner. Sunde afføringskugler hos kaniner bør være store, talrige, lyse og fyldt med fibre, når man knuser dem. Se billede til højre for sunde pøller.
Der ses tit ændret afføring i forbindelse med fæld, hvor kuglerne kan sidde som perler på snor, med små stykker af hår imellem.
Tilsvarende kan der ses ændret størrelse, ændret farve og ændret konsistens, når fordøjelsen påvirkes. Det er derfor altid en god idé at se på afføringen dagligt, så man kan opdage tidlige tegn på problemer, der måske kan opdages allerede inden kaninen viser tegn på anden vis.
Det er også vigtigt at holde med mængden af afføring. Er mængden nedsat eller ses der ingen afføring overhovedet i flere timer, bør man kontakte dyrlægen for vejledning.
Ved ethvert dyrlægebesøg, både ved sygdom og ved rutinemæssige sundhedstjek er det en fordel at medbringe frisk afføring, så dyrlægen kan få et godt billede af fordøjelsens sundhed og hvorvidt om der er behov for at vejlede omkring fodring.
Bevægelse
Man kan sige meget om en kanins generelle tilstand ud fra hvordan den bevæger sig.
Kaniner, der er utilpasse, vil ofte blive mindre aktive, og vil ikke lave glædeshop eller zoomies. De vil også være enten meget tilbageholdende eller helt afholdende med at undersøge og opsøge nysgerrigt.
Har kaninen stærke smerter, kan det også nogle gange komme til udtryk ved at de bevæger sig anderledes eller helt fravælger bevægelse. Kaniner, der er meget passive eller slet ikke bevæger sig, bliver hurtigt underafkølede og kræver hurtig dyrlægehjælp.
Sidder smerterne i ben eller fødder, kan man også opleve, at kaninen halter eller skåner en fod når de sidder stille ved at løfte den op.
Måden en kanin lægger sig ned på, kan også være med til at afsløre, hvorvidt den er utilpas eller har smerter. Er det en besværet bevægelse i flere etaper, hvor der gøres små ophold undervejs, er der grund til bekymring. Man skal ligeledes reagere hvis kaninen gentagende gange lægger sig og rejser sig, samt virker til ikke at kunne finde ro i en behagelig position.
Det kan også ske at kaninen den lægger sig steder, der er atypiske for den i forbindelse med afslapning. Nogle kaniner lægger sig eksempelvis i bakken, når de har ondt i maven, mens de aldrig gør det under normale omstændigheder. Her skal man altså ligeledes reagere.
Vores bedste råd er: Observer din kanin, så du ved, hvad der er normalt for den. Så er du bedre i stand til at vurdere, hvad der bør opfattes som en ændring du skal reagere på.
Savlen
Kaniner savler ikke under normale omstændigheder. Derfor er savlen et symptom man altid bør tage alvorligt.
Savlen er oftest et tegn på tandproblemer. Man vil derfor i mange tilfælde kunne se andre tandrelaterede symptomer i forbindelse med savl, som eksempelvis fravalg af bestemte foderemner eller nedsat appetit. Savlen kan dog også forekomme i forbindelse med nogle forgiftningsreaktioner, hvis kaninen har spist noget, den ikke burde.
Savl kan derudover være et symptom på hedeslag, hvor man også vil kunne observere øget respiration, varme ører og dvaskhed.
En kanin med hedeslag i det stadie, hvor de begynder at savle, har en akut behandlingskrævende tilstand. Man bør derfor sætte alt ind med køling omgående i samråd med dyrlæge.
Kaniner kan også savle grundet kvalme. Dette er ofte relateret til enten fordøjelsesrelaterede problemer eller problemer med mellemøret, der påvirker deres balance. Uanset årsagen, bør man altid opsøge dyrlæge, hvis man oplever savl hos sin kanin.
Hovedtilt, ørestilling og manglende balance
En pludseligt ændret hovedholdning hos kaniner bør altid give anledning til bekymring. Der kan være en række årsager hertil, men da de alle er alvorlige og behandlingskrævende, er det vigtigt at man opsøger dyrlægen. Dyrlægen bør opsøges allerede samme dag, som symptomerne optræder første gang, for at give en bedre prognose.
Det samme gør sig gældende, hvis kaninens balance er påvirket. Det kan være de har nedsat kontrol over bagkroppen eller at de har svært ved at orientere sig i omgivelserne.
Nogle gange spiser kaninerne fortsat, mens de udviser disse symptomer, og det er heller ikke altid forbundet med direkte smerte i de tidlige stadier.
MEN er der eksempelvis tale om parasitinfektionen Encephalitozoon Cuniculi (se eventuelt afsnittet herom), er sandsynligheden for at kaninen kan kureres langt større, hvis behandlingen opstartes hurtigt.
Har kaninen hængeører, eller har den normalt opretstående ører, hvor det ene eller begge pludseligt har lagt sig, er det særligt vigtigt at undersøge kaninens ører grundigt, når den optræder med symptomer som hovedtilt og balancepåvirkning. Der kan nemlig også være tale om problemer med mellemøret, hvilket der er en markant øget forekomst af hos vædderkaniner. Se eventuelt afsnittet ”Hængeører, stenose og diverticulum”.
Trykken mod gulvet
Kaniner døjer ofte med fordøjelsesrelaterede problemer, der både kan stå alene og komme som følge af andre sygdomme eller skader.
Hvis en kanin mister appetitten, begynder dens fordøjelse hurtigt at blive påvirket, hvilket kan lede til smerter flere områder i bughulen.
Har kaniner ondt i maven, prøver de nogle gange at afhjælpe det ved at trykke bugen mod underlaget. Nogle gange mens de stadig står op med for- eller bagkrop.
Det kan også komme til udtryk som akavede stræk, hvor de prøver at vride bugen og lette smerterne. Det kan opstå pludseligt og være et af de første symptomer man bemærker. Men det kan også komme som led i en række andre tegn på, at der er problemer på vej, som kræver hjælp.
Skæren tænder
En kanin, der er under kraftig smertepåvirkning, kan nogle gange ses skære tænder. Dette kan både komme til udtryk som en klaprende og næsten konstant lyd, men kan også være periodevise høje skrabende lyde.
Vær opmærksom på, at mange kaniner gerne laver lette gumlende bevægelser mens de bliver nusset eller lige inden de skal sove. Dette foregår uden at det på nogen måde indikerer problemer. Denne gumlen kaldes på engelsk ”tooth purr” (tand-spinden).
Tooth purr kan sammenlignes med katte, der spinder, når de aes og nusses. Denne lyd adskiller sig markant fra den, der høres, når kaniner skærer tænder, som oftest er både højere og kommer i helt andre situationer.
Har en kanin så stærke smerter, at den skærer tænder, vil man langt oftest også kunne genkende flere andre af de symptomer, der er nævnt i dette afsnit. Er man i tvivl, kan man altid prøve at tilbyde kaninen noget lækkert, og se om den vil spise med sædvanlig entusiasme.
Ændret vejrtrækning (respiration)
Øget respiration eller hurtigere vejrtrækning kan ses i forbindelse med både stress og smerter. Men oftest vil det være et tegn på, at kaninen har det for varmt. Se eventuelt afsnittet om hedeslag.
Ændret respiration eller ændret hovedholdning ved respiration er noget, det er vigtigt at være opmærksom på som kaninejer. Sidder kaninen med hævet hoved og kigger opad, mens den laver tydelige vejrtrækninger, kan det være et tegn på, at den har svært ved at få vejret.
Hvis kaninen ligger ned på siden og du bemærker at vejrtrækningen ser anderledes ud end normalt, eller bugen udvider sig længere nede end den plejer, kan der være tale om abdominal vejrtrækning. Oplever man nogen former for ændret eller besværet vejrtrækning, bør man opsøge dyrlægen med det samme.
Grimasser og Pain Face
Kaniner har, ligesom andre pattedyr mimiske muskler i ansigtet, som er med til at styre udtryk, læbe- og næseposition, øjenlåg m.m.
Du kender nok fra dig selv, at der sker en del med ansigtsmuskulaturen, hvis man slår tåen ind i et bordben. Øjnene knibes sammen, tænderne bides sammen, læberne trækkes væk fra tænderne, panden rynkes osv. Selvom det langt fra er lige så tydeligt, når det kommer til kaniner, kan man faktisk godt se en ændring i deres udtryk eller grimasse, når de er påvirket at stærke smerter. Der er ikke tale om tydelige tegn for det utrænede øje, men det er vigtigt at være opmærksom på, så kaninen ikke befinder sig unødigt længe i smerter.
De forskellige ansigtstræk
Hvis vi starter oppefra, vil ørernes position flyttes ned langs kroppen. Dette skyldes at en kanin i smerter tit vil forsøge at skjule sig for farer, de ikke kan flygte fra.
Ører, der står lige op i luften, er nemmere at se på afstand.
Øjnene vil ligesom hos mennesker, knibes sammen. Ligeledes vil de små muskler omkring øjnene vil spændes op.
Som nævnt i afsnittet her på siden, kan kaniner i smerter også skære tænder. Dette vil samtidig spænde op i kind- og kæbemuskulaturen. Derfor kan kinderne se indsunkne og flade ud. Modsat når de normalt tygger, hvor kinderne er runde og fyldige.
På næsen kan man se en mere kantet form, når kaninerne er i smerter. Deres knurhår kan ændre retning, og pege tilbage mod kinderne eller fremad, fremfor den normale lette nedadgående kurve. Næseborene, der normalt er formet som et lidt kantet U, bliver et tydeligt V og bliver trukket tilbage. Herved fremstår de smallere. Selve næseryggen kan også blive mere fremtrædende.
Skrig – Vokalisering
Mange anser kaniner som værende forholdsvist stille dyr. De hverken gør, mjaver, vrinsker eller grynter. Faktisk har kaniner en del lyde i deres kommunikationsrepertoire. Den af lydene de fleste ejere allernødigst vil høre, er skriget.
Et kaninskrig er heldigvis noget de fleste er forskånet for. Men det er ikke desto mindre vigtigt at vide både, at det findes og hvad det betyder. Et kaninskrig er en meget høj, pibende lyd, der udstødes mens de har helt åben mund.
Skriget bruges kun når kaninen føler sig voldsomt presset og som regel i forbindelse med mere eller mindre velbegrundet dødsangst.
Skriget ses derfor ved meget voldsomme akutte, og som regel pludselige smerter, samt meget stressende situationer. Et skrig er næsten altid noget, der betyder, at man skal haste til dyrlægen med fuld udrykning. Men der er dog også tilfælde, hvor skriget kan have en mindre akut og ikke behandlingskrævende årsag. Nogle meget lidt håndteringsvante kaniner kan eksempelvis finde på at skrige alene, når de løftes. Her er det helt essentielt at arbejde på håndteringstræning, så man ikke risikerer at kaninen kan gå i chok ved nødvendig håndtering.
Næse
Kaniner har ligesom os mennesker slimhinder i næsen. Disse forhindrer at alt det støv og småpartikler der er i luften, ender i lungerne.
Ved en række sygsomme bliver slimhinderne dog overaktive, og kan give anledning til flåd fra næsen. Der kan både opleves klar flåd samt tykt hvidligt eller gulligt snot. Dette vil ofte følges af en markant øget nysefrekvens.
Kaniner er generelt renlige dyr, og derfor vil mange af dem fjerne snot fra næsen næsten lige så hurtigt som det kommer.
Man kan dog tit se tegn på øget flåd fra næsen ved at kigge på indersiden af kaninens forben, som de bruger til at vaske næsen med. Er pelsen våd eller klumpet sammen, kan det være tegn på løbende næse.
Symptomerne kan både opstå som følge af allergi, bakterielle og virale infektioner, men kan også skyldes fremmedlegemer i næsen, der skal fjernes hos dyrlægen.
De øvre luftvejsinfektioner kan blive kroniske, hvis behandlingen ikke opstartes i tide, og det er derfor vigtigt at opsøge dyrlægen, hvis man oplever flåd eller øget nysen hos sin kanin.
Øjne
Kaniners øjne er som alle andre pattedyrs sarte og udsatte og er ikke særlig modstandsdygtige over for traumer og infektioner.
Derudover bruger de fleste kaniner timevis hver dag med hovedet inde i en bunke hø. Dette er en medvirkende årsag til at øjenproblemer hos kaniner ikke er sjældne.
Nogle af de hyppigste symptomer på øjenproblemer er sammenknebne øjne og øget flåd. Når øget flåd ikke dræneres tilstrækkeligt via tårekanalerne i øjenkrogen, vil det løbe ud i pelsen under øjet og ned mod næsen. Der kan både være tale om klar væskende flåd, samt hvidligt eller til tider gulligt tyktflydende sekret fra øjnene.
Årsagerne kan være mange, og kan strække sig helt fra mindre traumer på hornhinden, til øjenbetændelse og tandproblemer. Når kaniners tandrødder vokser sig for lange grundet utilstrækkeligt slid, kan det nemlig gå ud over tårekanalerne og give anledning til løbende øjne. Læs mere om tilstoppede tårekanaler her.
Til tider kan der observeres udstående øjne. Her vil det ene eller begge øjne synes større og stikker længere ud af øjenhulerne end normalt. Øget tryk kan være et sygdomstegn og ses blandt andet ved grøn stær, men det kan også skyldes, at noget trykker på øjet bagfra.
Som generel tommelfingerregel, er øjenproblemer altid akutte og kræver altid at man konsulterer en dyrlæge samme dag. Dette skyldes at øjenproblemer kan forværres hurtigt og kan give permanente skader på øjet og synet allerede efter kort tid uden korrekt behandling. Du kan læse meget mere om øjensygdomme her.
