Hvad er en urinvejsinfektion?
En urinvejsinfektion er en infektion i en eller flere dele af kaninens urinveje. Urinvejene omfatter: nyrer, nyrebækken, urinleder, blære og urinrøret.
Kaniner rammes oftest af bakterielle infektioner i blæren, når de rammes af urinvejsinfektioner. Dette kaldes en blærebetændelse. Blærebetændelse er en forholdstvist almindelig sygdom hos kaniner, og rammer oftest kaniner over 3 år.
Årsager
Kaniner med begrænset mulighed for bevægelse har en øget risiko for at udvikle infektioner. Det gør sig eksempelvis gældende for kaniner, der lever i bur samt overvægtige kaniner og ældre kaniner med gigt eller andre lidelser i bevægeapparatet.
Det samme gør sig gældende for kaniner, der grundet smerter eller overvægt ikke har mulighed for tilstrækkelig soignering af bagparten. Manglende soignering kan tillade at bakterier udefra bevæger sig op gennem urinrøret i en højere grad.
Generelt kan uhumske forhold i kaninens bolig og toiletbakke også øge risikoen for urinvejsinfektioner.
En anden risikofaktor kan være blæresten eller calciumaflejringer i blæren. Se eventuelt afsnittet om nyresten, blæresten og sludge.
Urinvejsproblemer ses også hyppigere hos kaniner, der tilbydes vandflaske frem for skål, da dette kan lede til et lavere væskeindtag.
Symptomer
Det er ikke alle kaniner, der har tydelige symptomer, særligt i de tidligere stadier af urinvejsinfektioner. De mest almindelige tegn er dog:
- Inkontinens og urenlighed
- Hyppig vandladning
- Tilsmudsning af bagpart
- Urinskoldinger, hvor pelsen forsvinder og huden bliver rød og irriteret på bagpart og ben.
- Blod i urinen
- Øget eller mindsket væskeindtag
- Tyk, grumset urin
- Ændret lugt fra urin
- Uvenskab mellem bondede kaniner
Hvis man oplever ændrede vaner omkring vandladning eller væskeindtag, eller man bemærker en ændring i urinens udseende eller lugt, er det altid en god idé at få kaninen undersøgt hos dyrlægen.
Har man kaniner, der går sammen og normalt enes, som pludseligt bliver uvenner, kan det være tegn på sygdom generelt. Da urinvejsinfektioner kan ændre deres lugt, er det en af de ting, det er vigtigt at undersøge for i denne situation.
Diagnosticering
En urinvejsinfektion diagnosticeres ved at lave en dyrkning hvilket opformerer eventuelle bakterier i urinen.
For at sikre, at prøven ikke kontamineres fra omgivelserne, bør den tages direkte fra kaninens blære, enten ved hjælp af et urinkateter med lokalbedøvende gel, eller via en kanyle, der føres ind i blæren gennem kaninens bug. Sidstnævnte kaldes en cystocentese og kan med fordel udføres guidet via en ultralydsscanner.
Urinen overføres herefter til en plade med vækstmedie. Pladen er inddelt i felter belagt med forskellige typer af antibiotika, samt et kontrolfelt uden antibiotika.
Denne metode giver dyrlægen mulighed for via kontrolfeltet at fastslå hvorvidt kaninen har en bakteriel urinvejsinfektion. Mens felterne med antibiotika, kan bruges til at fastslå hvilken type antibiotika der er virksom over for den givne bakterie.
Ved mistanke om blæresten, nyresten eller sludge i blæren, bør der tages et røntgenbillede som en del af udredningen. Dette er nødvendig for at en eventuel behandling kan indledes og planlægges sideløbende med behandlingen af infektionen.
Behandling
Ud fra dyrkningen vælger dyrlægen en passende type antibiotika, der er virksom over for den bakterie, der har givet anledning til infektionen. Dyrlægen kan ligeldes vælge at behandle med antiinflammatorisk og smertestillende medicin.
Frekvensen af doser samt behandlingens længde kan variere ud fra hvilken bakterie der er tale om.
Det anbefales, at der foretages en ny dyrkning inden behandlingen afbrydes, således at det kan fastslås om infektionen er slået ned og kaninen kan raskmeldes. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at fortsætte behandlingen eller i somme tider også at skifte antibiotika.
Urinvejsinfektioner kan være genstridige, især hvis de udløsende årsager ikke behandles samtidig.
