Erhvervet tandsygdom hos kaniner
Erhvervet tandsygdom betyder at det er noget kaninen har fået over tid (modsat medfødte lidelser). Mange faktorer kan føre til at kaninernes kindtænder ikke slides korrekt. Dette kan eksempelvis være forkert fordring eller forkert placering af tænderne. Når tænderne ikke slides tilstrækkeligt, kan tandrødderne forlænges i den forkerte retning – det man kalder retrograd forlængelse. Rødderne lægger herefter pres på den underliggende knogle, samt hinden der omslutter knoglen. I denne hinde ligger nerverne, og et pres herpå giver derfor kontinuerlige smerter.
Hvis rødderne fortsætter med at vokse igennem kæbeknoglen kan der udvikles tandbylder, knogleinfektion, eller eksempelvis påvirkning af tårekanalen. En infektion af tænderne kan potentielt sprede sig via blodbanen til andre steder i kroppen og føre til bylder her. Læs mere om tandbylder her, eller om forvoksede tænder her.
PSADD
Ud over problemer associeret med fejlfodring og overvækst af kindtænderne er der en stor del af dværgkaninerne som udvikler et progressivt syndrom af erhvervet tandsygdom. Tilstanden forkortes i daglig tale PSADD som står for The Progressive Syndrome of Acquired Dental Disease in Rabbits.
PSADD påvirker tændernes styrke, form, lejde i mundhulen og i kæben. Tænderne kan blive løse i kæbeknoglen (hvilket er smertefyldt). Samtidig er selve dannelsen af tanden utilstrækkelig og tanden fremstår svag. Dette betyder at kaninen har dårligere chancer for at spise sit hø. Derudover er der større sandsynlighed for at de løse tænder begynder at vokse i uhensigtsmæssige retninger hvilket forårsager yderligere dårligere slid mv.
Årsagsforhold
Årsagen til PSADD er ikke præcist belyst. Man mistænker at tilstanden sandsynligvis er multifaktoriel hvilket betyder at det er et resultat af flere forskellige forhold. Herunder mistænkes faktorer såsom arvelighed, fodring med utilstrækkelige kostfibre, samt tilstedeværelsen af metaboliske knoglesygdomme som påvirker mængden af calcium i knoglerne.
Avlsmæssige tandproblemer
I forhold til udviklingen af PSADD, ser vi især en overflod af tilfælde hos specifikke kaninracer. Disse omfatter racer hvor man i avlen ikke har fokuseret på at modvirke sundhedsmæssige udfordringer. Af udfordringer kan eksempelvis nævne kortsnuede (brachycephale) kranier hvor der ofte er pladsmangel i munden til tænderne.
Af specifikke racer kan nævnes blandet andet dværgvædder, løvehoved, minilop og hermeliner. Men især dværgvædder med satin som pelstype står for en høj frekvens af forekommesten af PSADD.
Humane studier har vist at der findes en sammenhæng mellem forekomsten af karies og parodontose hos mennesker med en mutation i genet for keratin. Det vides ikke om der kan eksistere en lignende sammenhæng mellem forekomsten af PSADD og satinpels. Det man ved er at kaniner med satinpels, har en pels med en helt anden struktur end andre kaniner. Man kunne derfor gætte på at hvis denne strukturforskel skyldes at deres keratin i pelsen er anderledes, at dette således også vil gøre sig gældende i keratinen i tænderne. Der er desværre ikke foretaget studier som belyser dette nærmere.
Symptomer
Symptomer på PSADD er ikke meget anderledes end symptomer på andre tandproblemer. Kaniner med PSADD vil derfor typisk vise interesse for mad, men kan være tilbageholdende med at spise. De kan tabe maden mens de tygger, eller have svært ved at tygge eller synke. Kaninen kan også begynde at savle, eller helt stoppe med at spise.
Selvom kaninen ser ud til at spise godt, vil den typisk ikke indtage nok kalorier til at opretholde dens vægt. Vægttabet vil også betyde tab af muskelmasse som derfor også kan være et symptom. Kaninen kan også udvikle diarré, forstoppelse eller depression.
En anden hyppig årsag til at ejere opsøger dyrlægen, er at de bemærker en forandring i fortænderne. Her kan man nemlig opleve eksempelvis at fortænderne slides ujævnt og fremstår skæve, eller ligefremme er forvoksede. Fortandsproblemer opstår næsten altid sekundært til problemer med kindtænderne. Derfor bør man ved enhver ændring i sliddet af fortænderne få foretaget en grundig mundhuleundersøgelse.
Tandsygdomme forekommer som bekendt desværre meget hyppigt hos kaniner. Man bør derfor som ejer altid være opmærksom på ændringer i appetit eller afføringens konsistens. Husk også at kaniner er byttedyr og derfor er det ikke ualmindeligt at man som ejer ikke opdager hvis kaninen begynder at få et tandproblem.
Halvårlige undersøgelser hos dyrlægen er essentielt for at vurdere og forebygge tandproblemer.
Sværhedsgrad
På vores klinik inddeler vi PSADD i grader alt efter hvor fremskreden tilstanden er, hvoraf grad 1 er den mest milde og grad 4 er den mest alvorligste.
Grad 1: Forlængelse af tandrødder, ujævne tænder og/eller emalje forandringer
Ofte er der ingen kliniske symptomer som er synlige for ejeren. Dog vil en klinisk undersøgelse afsløre en eller flere af følgende forandringer:
- Fortænderne kan have vandret rille i emaljen. Der kan stadig være normal form og normalt bid.
- Der kan være en eller flere hårde hævelser i bunden af underkæben. Disse er associeret med forlængede tandrødder af kindtænderne i undermunden.
- Et eller begge øjne kan løbe i vand. Dette kan skyldes en tilstoppet tårekanal pga. forlængede tandrødder af kindtænder i overmunden.
- Emaljen i midten af tyggefladen på kindtænderne kan være væk. Højden på kronen af tænderne kan være ujævn.
Grad 2: Erhvervet malokklusion
Fejlstilling af biddet – eller malokklusion opstår pga. ændringerne i tændernes placering og form. Derved kan man opleve at:
- Undermundens fortænder vipper fremad.
- Overmundens fortænder “krøller” og roterer ud til siden.
- Undermundens kindtænder drejer ind mod tungen.
- Overmundens kindtænder drejer mod kinden.
Denne grad er forbundet med en lang række kliniske problemer. Disse omfatter en tydelig fejlstilling som er tydelig også for ejeren, anoreksi, mangel på hygiejne samt cæcotrofer som ikke bliver spist. Men også skoldning på området ved mellemkødet, eller mider og evt. Fly Strike (Myiasis) kan opstå. En tilstoppet tårekanal med purulent flåd til følge (dacryocystitis) kan også være til stede, men er det ikke altid.
Ændringerne som finder sted dels i form, struktur og placering af tænderne finder ikke sted i alle tænder på samtidig. Derudover er det også muligt at have raske fortænder, men syge kindtænder – syge fortænder og raske kindtænder.
Grad 3: Ophørt vækst af tænderne
Dette stadie er karakteriseret ved at der er tænder som ikke længere vokser. Dette finder sjældent sted i alle tænder samtidig. En hvilken som helst tand der fortsat vokser, vil gøre det på en afvigende facon i forhold til normalen. Den blottede krone på tanden som ikke vokser kan forblive på sin plads som små stumper, eller brække af, hvorefter gummen heler. Når man kigger efter i kaninens mund kan det derfor se ud som om at kaninen mangler én eller flere tænder.
Påvirkede kaniner kan blive ved med at spise med de tænder som fortsat er i biddet. Kaninens overordnede velbefindende kan på dette tidspunkt faktisk være overraskende god, så længe der ikke er nogen skarpe stumper eller kanter som kan forvolde skade.
Der kan dog også være vanskeligheder ved soignering hvis fortænderne enten mangler eller ikke møder korrekt op i biddet. Der kan fortsat være genstridig flåd fra øjet/øjnene eller dacryocystitis.
Grad 4: Slutstadie af tandsygdom
Dette stadie er karakteriseret ved at der ikke længere er nogen funktionelle tænder tilbage. Der kan dog stadig være rester af blottede kroner. Kaniner i dette stadie er ofte, men ikke altid, tynde og svækkede. Kaninen kan desuden kun spise blødt foder. I dette stadie ser man hyppigt bylder, flåd fra øjnene, kronisk dacryocystitis, næsehuleinflammation/infektion (rhinitis) og nedsat soignering.
Behandling
sygdommen og genoprette komforten og evnen til at spise. Det første trin i behandlingen af tandsygdomme er at vurdere sværhedsgraden af sygdomsprocessen med en grundig mundhule undersøgelse i bedøvelse med billeddiagnostik (røntgenbilleder og/eller CT).
Behandlingen involverer ofte fjernelse af tandspidser og kroge på tænderne med et tandbor og kan også omfatte nedskæring af tænderne for at forkorte kronernes længde (koronal reduktion). Det er derfor også vigtigt at huske på at når tandsygdommen først er så fremskredent, så vil behandlingen være livslang. Det vil sige at man får en livslang forpligtelse til at hjælpe kaninen med at kunne spise og leve uden smerter. Dette vil for de fleste kaniner betyde regelmæssige tandbeskæringer (ofte hver 12. – 16. uge afhængigt af sværhedsgraden) samt at kaninerne skal overvåges nøje for kliniske tegn på progressiv sygdom.
Aflivning er derfor også altid et alternativ ved fremskreden tilstand. Det vigtigste er at man kan leve godt kaninliv uden smerter og ubehag.
