Anatomien
Kaniner har et meget langt og komplekst tarmsystem. Tarmsystemet er beregnet til at forarbejde store mængder af fibre hver eneste dag. Kaniners fordøjelse fungerer på flere punkter anderledes end vores egen. Derfor er det vigtigt som ejer at have en god basal forståelse for fordøjelsen hos kaniner generelt. Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på hvordan man forebygger problemer med optimal fodring.
Jo mere oplyst man er som ejer, jo større mulighed giver det for at genkende hvilke tegn der kan indikere, at der kan være fordøjelsesrelaterede problemer under opsejling. Se eventuelt afsnittet ”Kanin fra top til tå” under ”Fordøjelse og Afføring” for en gennemgang af funktion og opbygning af kaninens tarmsystem.
Årsager
Fordøjelsesrelaterede problemer hos kaniner har en lang række årsager. Det skyldes, at kaniner ofte mister appetitten eller stopper deres fødeindtag helt, når de bliver utilpasse eller får smerter. Tilstanden opstår altså uanset hvad der har ledt til disse smerter.
Når skaden er sket
Når den kontinuerlige tilførsel af fibre stopper, vil det påvirke hele fordøjelsen. Det indvirker både den hastighed tarmene bevæger sig med (tarmmotiliteten) og altså hvor hurtigt indholdet i tarmen flyttes. Men det påvirker også dannelsen af slim, og gas m.m.
Derfor vil ethvert problem, der indledningsvist får kaninen til at mindske eller stoppe sit fødeindtag kunne lede til fordøjelsesrelaterede problemer. Selv hvis det, der oprindeligt gjorde kaninen utilpas, ikke nødvendigvis havde noget med fordøjelsen af gøre.
Går systemet helt i stå, er der tale om en decideret ileustilstand, der kræver akut behandling. Det siges ofte, at kaniner er eksperter i at skjule smerter og sygdom. Derfor er manglende appetit et vigtigt tegn at reagere på, så kaninen kan få den nødvendige hjælp hurtigst muligt. Når først fordøjelsen bliver påvirket, bliver det en selvforstærkende tilstand, fordi følgerne i sig selv medfører smerter. Det kan være hvis der eksempelvis dannes øgede mængder gas i mavesæk eller tarm, eller hvis mavesækken ikke tømmes som normalt. Derfor vil medicin til at afhjælpe fordøjelsesrelaterede problemer også ofte være en del af behandlingen. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, hvis ens kanin mister appetitten eller opfører sig anderledes. Se nedstående billede i forstørret udgave her (åbner i en PDF).
Smerter
Smerter vil i de fleste tilfælde bevirke, at kaninens appetit bliver nedsat eller forsvinder helt. Det ses både ved akutte og kroniske smertetilstande. Det kan være sværere at spore årsagen, hvis smerterne er kommet snigende over en længere periode og dermed har påvirket kaninens adfærd og appetit gradvist over tid. Det kan eksempelvis være gigt, hælesår, øreproblemer eller dårlige tænder. Læs mere om hver enkelt tilstand under de specifikke afsnit. Årsager til akutte smerter kan være mange, og kan komme af ulykker eller traumer.
Pels
Kaniner er renlige dyr, der normalt bruger lang tid hver dag på at soignere sig. Herved holder de sig rene og pæne over hele kroppen. For at undgå knuder og utøj i pelsen, slikker kaniner sig med tungen, der med sine små belægninger, fungerer som en lille kam. Når kaniner er i fæld, skal en stor del af pelsen udskiftes, og det kan derfor ikke undgås, at noget af pelsen ender i maven på dem.
Større mængder indtaget hår kan til tider ses som sammenhængende afføringskugler, der ligner perler på en snor. Det er i sig selv ikke farligt, at noget pels passerer igennem systemet, men da hårstråene ikke nedbrydes, kan større mængder give anledning til problemer. Slimen, der udskilles fra tarmvæggen, kan få pelsen til at samle sig som klumper, der er svære for at kaninen at passere, og som sænker tarmmotiliteten. I yderste konsekvens, kan der være tale om komplette obstruktioner, hvor tarmindholdet helt forhindres i at flytte sig forbi pelsklumpen.
Stress
Kaniner er byttedyr, der bruger en stor del af deres bevidsthed på at holde øje med deres omgivelser og sikre sig at der ikke er fare på færde. En stresset kanin vil ofte fravælge føde. Det skyldes dels, at en fyldt mave er sværere at løbe hurtigt med, hvis flugt pludseligt bliver nødvendigt, og dels at nogle af deres sanser ikke virker lige så effektivt mens de spiser. Det er eksempelvis sværere at høre små signaler fra omgivelserne mens de tygger, og det kan være sværere at lugte svage tegn på fare, hvis de står med hele hovedet i en bunke hø. Stressresponsen kan være kortvarig og skyldes en uventet lyd eller håndtering, men kan også være en længerevarende tilstand, der påvirker kaninens system på flere niveauer.
Befinder kaninen sig i en tilstand af stress, bliver den del af deres fysiologi, der har med ”kæmp eller flygt”-responsen at gøre, “tændt”. Således er de klar til enten at forsvare sig eller at stikke af. Det betyder, at der vil være en øget blodtilførsel til bevægelsesmuskulaturen, sanser, lungerne og hjertet, mens andre systemer såsom immunforsvar og fordøjelsen nedprioriteres. Det kan både mindske kaninens evne til at mærke sult, og kan sænke tarmbevægelserne. Det er derfor også vigtigt at man sørger for at reducere stress så meget som muligt, når man har en kanin i behandling for fordøjelsesrelaterede problemer.
Tænder
Kaniners tænder vokser hele livet, og kræver derfor et kontinuerligt slid for at undgå forvoksninger og tandspidser. Se eventuelt afsnittet ”tænder” under sygdomme. Sliddet af tænderne opnås gennem indtag af grove foderemner. Foderet kværnes mellem kindtænderne i over- og undermund. Har kaninen begyndende tandproblemer eller en fejlstilling i tænderne, kan disse cirkulære kværnebevægelse blive svære at udføre. Eller de kan tilmed påføre kaninen smerter, når den forsøger. Dette kan bevirke, at kaninen fravælger grove foderemner, og i stedet holde sig til blødere eller mindre stykker af føde. Da dette ikke kræver lige så meget kværnearbejde. Her kan appetitten indledningsvis være intakt, men kaninen kan fremstå “kræsen”. Kommer en kanin i underskud af grove ufordøjelige fibre, påvirkes både tarmmotiliteten samt sammensætningen af mikroorganismer i deres tarme. Det er derfor også vigtigt, at man som ejer er opmærksom på ændrede fodervaner hos sin kanin.
Overvægt
Kaniner med for meget på sidebenene er i højere risiko for at udvikle fordøjelsesrelaterede problemer. Det skyldes blandt andet, at fordøjelsen stimuleres af fysisk aktivitet og bevægelse. Dette vil ofte være nedsat hos overvægtige kaniner. Derudover kan et overskud af fedt rent fysisk trykke på tarmene og forhindre dem i at bevæge sig frit, hvis depoterne sætter sig omkring organerne i bughulen. Denne type fedt kan være meget vanskelig at komme til livs, når depoterne først er opstået. Det er derfor vigtigt at forebygge overvægt med en optimal fodersammensætning og aktivitet.
Behandling
Behandlingen af fordøjelsesrelaterede problemer kan være omfattende og kompleks. Behandlingen beror altid på en individuel vurdering fra behandlende dyrlæge. Det er essentielt, at man allerede tidligt i forløbet forsøger at fastslå hvorvidt der findes en underliggende årsag. En underliggende årsag skal i så fald behandles sideløbende med fordøjelsen.
Har kaninen en udspilet mavesæk, anbefales det altid, at der foretages røntgenbilleder, så dyrlægen har en bedre fornemmelse af tilstanden. Således kan også vurdere hvorvidt der er mistanke om obstruktioner eller sekundære lidelser. Det anbefales også, at kaninen får taget blodprøver, der både fortæller om organernes tilstand, og hvorvidt der er påvirkning som følge at den aktuelle sygdom. Blodprøver kan også afsløre niveau af smerter, hydreringsgrad og meget mere. Det er et stærkt diagnostisk værktøj, der sammen med røntgenbilleder giver dyrlægen den bedste forudsætning for at sammensætte en optimal behandlingsplan for den enkelte kanin.
Temperatur
Som led i undersøgelsen af en kanin med nedsat tarmmotilitet, skal kaninens temperatur altid tages. En stor del af kaniners kropsvarme genereres ved bevægelse. Men en kanin med smerter fra mave og tarme, vil ofte være passiv. Derfor ses det ikke sjældent, at kaninerne er underafkølede, når de ankommer til klinikken. Dyrlægen sætter her ind med opvarmning fra begyndelsen.
Smerter
Som nævnt indledningsvist, er nedsat tarmmotilitet ofte et selvforstærkende problem. Jo mere fremskreden tilstanden er, desto mindre tilbøjelig er kaninen til at spise selv. Det er derfor essentielt at påbegynde smertebehandling af kaninen tidligt. Dyrlægen vælger en sammensætning af præparater både ud fra typen af smerter, tilstandens alvor, og ud fra en vurdering af hvorvidt der kan være påvirkning af lever og nyrer. Det er derfor vigtigt, at man ikke behandler med smertestillende medicin uden kontakt til dyrlægen, da valget af præparat kan afvige fra et eventuelt tidligere forløb.
Tarmmotilitet
Konstaterer dyrlægen, at bevægelserne i tarmene er nedsatte og/eller mavesækken er overfyldt, vil kaninen blive behandlet med medicin, der stimulerer bevægelserne i tarmene. Dette hjælper fordøjelsen på vej. Disse må ikke anvendes uden smertedækning. Dette skyldes at det kan være forbundet med smerter hos kaniner, når tarmbevægelserne øges, hvis der ligger hård afføring i tarmene.
Hydrering
Kaniner, der lider af nedsat tarmmotilitet og ileus kommer ofte i underskud af væske i kroppen, og vil opleve at blive dehydrerede. Derudover vil væsken i tarmen blive trukket væk herfra under en ileus tilstand. Dette kan forstærke tilstanden fordi indholdet da bliver mere hårdt og det derfor gør mere ondt på kaninen. Mere smerte betyder igen at kaninen går yderligere i stå fordi den ikke kommer i gang med at spise.
For at få kaninen igang igen er væske derfor en afgørende del af behandlingen ved ileus. Også selvom kaninen i sig selv ikke fremstår dehydreret. Udover at væsken opretholder den normale tarmfunktion og den også væsentlig for dannelsen af blødgørende sekreter i tarmen. Væske kan gives med injektioner under huden eller intravenøst (direkte i blodet). Ved alvorlige tilstande, anbefales det at kaninen indlægges til intravenøs væskebehandling.
Kvalme
Mange ejere er klar over, at kaniner ikke kan kaste op. Det betyder dog ikke, at de ikke kan få kvalme. I forbindelse med fordøjelsesrelaterede problemer, er det derfor almindeligt at kaninen får kvalme, ligesom os mennesker eller andre dyrearter. Kvalme er et problem fordi det i sig selv nedsætter appetitten. Det kan derfor være nødvendigt også at behandle kvalmen før kaninen genfinder lysten til at spise.
Mikrobiom
Kaniners komplekse tarmsystem involverer en enorm blindtarm. I blindtarmen udfører et stort antal mikroorganismer (kaldet mikrobiomet) forskellige forgæringsprocesser på dele af kaninens indtagne føde. Mikrobiomet påvirkes af flere processer i kaninens krop. Mikrobiomet kan derfor nemt komme ud af balance i forbindelse med eksempelvis nedsat tarmmotilitet og ileus. Sker dette, kan tilstanden forværres på den korte bane og sygdomsperioden kan forlænges. Det kan derfor også være en nødvendig del af behandlingen, at kaninen får tilskud af forskellige præ- probiotika. Disse hjælper både med at stabilisere og vedligeholde en sund balance i mikrobiomet.
Forebyggelse
Som med mange andre aspekter af sygdom hos kaniner, er forebyggelse klart at foretrække frem for behandling. Helt generelt gælder det, at jo sundere og jo mere velafbalanceret en kanins fordøjelsessystem er, desto mere skal der til at slå det ud af kurs. Ligeså vel som at der skal mere til for at give anledning til problemerne, der er gennemgået i dette afsnit.
En optimal kanindiæt bør langt overvejende bestå af hø og groft græs, samt et mindre tilskud af frisk grønt, grene og en lille andel foder. Læs eventuelt afsnittet om hø under ”Moderne hold af kaniner”, for at se mere om vigtigheden samt få gode råd til at øge indtaget.
Har man en kanin med tilbagevendende tandproblemer, der kræver regelmæssige tandbehandlinger hos dyrlægen, er det en god idé at finde et passende interval, der tager hånd om problemerne inden kaninen oplever smerter. Det skal naturligvis være et internval som betyder at kaninen ikke lægges i bedøvelse oftere end nødvendigt.
Dette kan løses med regelmæssige kontroller i den første periode efter en slibning og en opmærksom ejer, der holder øje med adfærdsændringer eller ændret fødeindtag.
Kaniner med kroniske smerter fra eksempelvis gigt kan have behov for livslang smertebehandling for at undgå gentagende tilbagefald og fordøjelsesrelaterede problemer på baggrund af smerter og inaktivitet.
Vædderkaniner, hvor ørerne hænger ned i stedet for den naturlige opretstående ørestilling, døjer ofte med problemer fra øregangene. Dette kan give anledning til smerter og tilbagevendende fordøjelsesproblemer til følge. Det er derfor vigtigt at få foretaget en grundig undersøgelse af ørerne ved hvert halvårlige sundhedstjek, hvis man har en vædderkanin. Mange af dem har behov for ørerens hjemme, som kan være med til at forebygge smerter og derved også de fordøjelsesrelaterede problemer. Læs eventuelt afsnittet om ører under ”sygdomme”.
