Generelt om hængeører
Kaniner har naturligt opretstående ører, der hjælper dem til at opfange lyd fra deres omgivelser og præcist lokalisere hvor en lyd kommer fra. Herved kan den vurdere hvorvidt om den skal flygte i den modsatte retning eller opsøge den.
Anatomien i det ydre øre hos kaniner med hængeører, også kaldet vædderkaniner, afviger fra den hos kaniner med opretstående ører. Her har man fremavlet en defekt i den brusk, der holder øret oprejst.
Knækket på øret er udelukkende valgt på grund af det søde udseende, men desværre har hængeørerne ingen fordel for kaninen. Det påvirker hørelsen negativt både fordi kaninerne ikke længere kan justere ørets position i samme omfang til at opfange lyde, og fordi øregangen kan blive blokeret. Derudover leder det til en række problemer beskrevet i det kommende afsnit. Læs evt. mere om opbygningen af et kaninøre i afsnittet ”Kanin fra top til tå”.
Stenotiske/Forsnævrede øregange
Hængeører medfører desværre uundgåeligt en forsnævring i den del af øregangen, der ligger i det ydre øre. Dette kaldes en stenose. Problemet kan på mange måder sammenlignes med at bukke et sugerør på et sted, der ikke er beregnet til det. I stedet for at lede til en åben, buet passage gennem sugerøret, vil knækket lukke passagen gennem sugerøret helt eller delvist til. Det samme kan ses i øregangen på kaniner med hængeører.
Forsnævringen som knækket på øregangen skaber, kaldes en anatomisk stenose. Studier har vist, at mere end 85% af kaniner med hængeører døjer med stenotiske øregange. Denne forsnævring leder til en markant øget forekomst af en række øreproblemer hos væddere. Dette skyldes i første omgang, slimhinderne i øregangen producerer ørevoks. Det vil de gøre uanset om ørerne står op eller ej, fordi det er en vigtig del af ørets egen rensemekanisme, der spiller en stor rolle i at undgå at støv og fremmedlegemer i øregangen når helt ned og beskadiger trommehinden.
Voksen bliver under normale omstændigheder transporteret ud af øret ved hjælp af en ”rulletrappe-effekt” langs øregangen, sammen med alt hvad det har fanget af støv og skidt fra omgivelserne.
Denne mekanisme forhindres enten helt eller delvist, når øregangen forsnævres som følge af hængeører, og kaninerne kan derfor få ophobninger af voks på undersiden af knækket, som de ikke kan komme af med. Slimhinderne stopper nemlig ikke deres produktion af ørevoks bare fordi den voks, der allerede er produceret, ikke har fundet vej ud af øret endnu.
Fortsat produktion af ørevoks
Den fortsatte produktion af ørevoks, medfører et tryk på vævet. Dette leder både til smerte og inflammation, som kan få øregangen til at hæve op, fordi den bliver generet. Denne hævelse, som kan opstå i en allerede alt for smal øregang, kan lede til yderligere forsnævring kaldet patologisk stenose.
Stenotiske øregange er altså et selvforstærkende problem, der uden behandling hurtigt ender som i ond cirkel. Den onde cirkel vil gradvist forværres både i forhold til smerter og andre gener for kaninen. Dette omfatter påvirkning af balance, appetit og fordøjelse og generel trivsel. I de fleste tilfælde kan overstående problemer forebygges med regelmæssig ørerens, men hos nogle individer bliver tilstanden så smertefuld og generende for kaninen, at det kun kan afhjælpes med en operation.
Ved operationen bliver øregangen i det ydre øre åbnet op. Derved fjernes ulempen ved knækket. Hvis du er i tvivl om hvorvidt din kanin har øreproblemer, er du altid velkommen til at kigge forbi klinikken til en grundig øreundersøgelse. Læs mere om øreoperationer i afsnittet nedenfor.
Divertikler – Udposninger
I nogle tilfælde, hvor ørevoksen i stenotiske øregange ophober sig i et stort omfang, kan det øgede tryk lede til svagheder i væggen på øregangen. Her vil den ophobede voks, der ikke kan komme ud af øret danne udposninger. Disse udposninger kan mærkes på siderne af kaninens hoved under øreroden. En sådan udposning kaldes en divertikel.
Dette er forbundet med kraftige smerter for kaninen, og er altid behandlingskrævende, da det er et udtryk for alvorlige øreproblemer hos kaninen.
En divertikel kan drænes og udrenses under bedøvelse for at lette de akutte smerter. Dette vil i de fleste tilfælde være symptombehandling. Det vil altså ikke løse det underliggende problem. Derfor vil udposningen ofte kommer tilbage, selv med grundig ørerens. Dette skyldes at svækkelsen i øregangsvæggen vil øge risikoen for tilbagefald markant, når den først er opstået.
Bristet trommehinde
Når trykket bliver for stort, hævelsen i øregangen vokser, og for meget voks hober sig op, vil kaninens trommehinde i sidste ende briste.
Trommehinden har flere funktioner. Den fungerer både som en vigtig del af omsætningen af lydbølger samt som en barriere mellem det ydre øre og mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt hulrum, men når der ikke længere findes en adskillelse mellem dét og en stor ophobning af voks og skidt, vil man desværre ofte se, at mellemøret fyldes med voks. Den tynde knogle, der omkranser hulrummet i mellemøret er ikke lavet til at modstå tryk og påvirkning fra materiale som voks, skidt og potentielt pus fra infektion. Knoglen kan derfor degenerere hvis der foregår en påvirkning over længere tid, der ikke behandles.
Hos kaniner, hvor denne tilstand opstår, vil man ud over smertepåvirkning opleve en række symptomer. Dette omfatter: nedsat hørelse, balanceproblemer, desorientering, hovedtilt, kvalme og generel utilpashed. Der kan også være kraftige kliniske symptomer, men diagnosen bør bekræftes med en CT-skanning. Herved kan man få et godt billede af omfanget og hvorvidt problemet er uni- eller bilateralt (sidder i den ene eller begge sider). Da noget af det indhold, der kan ende i hulrummet i mellemøret, kommer fra omgivelserne, kan tilstanden også give anledning til mellemørebetændelse. Det er altid nødvendigt at operere kaninen for at afhjælpe problemet. Se afsnittet om øreoperationer nedenfor.
Øreoperationer
Hos nogle kaniner med hængeører kan de problematikker, der følger af ophobet ørevoks og forsnævrede øregange være så omfattende, at det er nødvendigt at operere. En operation bør altid overvejes, hvis kaninen er så plaget af tilstanden, at ørerens hjemme ikke er tilstrækkeligt. Eller hvis det eneste, der kan holde generne på afstand, er gentagende dybdegående ørerens i bedøvelse med korte intervaller imellem.
Operationen kan også komme på tale hos kaniner, der stresser voldsomt over regelmæssig ørerens hjemme, hvorved proceduren går ud over relationen mellem ejer og kanin.
Operation af det ydre øre (lateral vægresektion)
Har man en kanin, der lider af svær stenose af øregangen, kan man afhjælpe problemet permanent ved at foretage en operation i det ydre øre. Operationen kaldes en lateral vægresektion.
Formålet er at åbne øregangen i den del af det ydre øre, hvor knækket forefindes. På den måde fjernes forsnævringen og øret kan hænge ned uden at give anledning til problemer hos kaninen. Slimhinden, der blottes, når øregangen åbnes, vil over en kortere periode på et par uger omdannes til almindelig hud. Den vil således stoppe med at producere ørevoks. Det vil derfor ikke være nødvendigt at fjerne voks fra den del af øregangen for hverken kanin eller ejer, når området er helet op. Den nederste del af øregangen, der udgør det sidste vandrette stykke inden trommehinden forbliver intakt. Derved får kaninen en øregang, der på mange måder ligner menneskers.
Selve øreflappen, der hænger ned, forbliver intakt (se billedet til højre). Man vil derfor ikke kunne se nogen forskel på kaninen uden at løfte øret op. Pelsen langs undersiden af øret klippes af for at sikre sterile omgivelser under operationen. Den vokser tilbage i løbet af nogle uger. På dagen for operationen, får kaninen en forbinding på, der både beskytter operationsområdet, tillader eventuel sårvæske at sive ud, samt giver luft til såret (se billede i forrige afsnit af Frida). Der lægges et indlæg på indersiden af forbindingen, som skal skiftes ved behov. Dette får man naturligvis meget mere at vide om, hvis man vælger at få udført operationen.
Efter operationen
Forløbet på den anden side af en lateral vægresektion er forholdsvist kort. Særligt set op imod, at man slipper for regelmæssig ørerens resten af kaninens liv.
Som udgangspunkt vil der være tale om 3 kontrolkonsultationer. Disse er alle medregnet i prisen for operationen. Ved første kontrol, der ligger 3-4 dage efter operationen, vil kirurgen oprense operationsområdet, tilse stingene og eventuelt vejlede omkring sårrens hjemme. Herefter vil kaninen få fjernet sine sting ved andet kontrolbesøg 10-14 dage efter operationen. Samtidig efter behov udføres yderligere oprens af operationsområdet. Den sidste kontrol finder sted en rum tid herefter ud fra kirurgens vurdering.
Vi har gode erfaringer med operationen her på klinikken og har allerede nu haft mange glade kaniner igennem, der kan skrive under på, at livskvaliteten er øget. Man er som altid mere end velkommen til at kontakte klinikken, hvis man har spørgsmål, eller der er noget man gerne vil drøfte med kirurgen inden man træffer en beslutning.
Operation af mellemøret (Partiel øregangsablation med bullaosteotomi)
I de tilfælde, hvor trommehinden er bristet, og hulrummet, der udgør mellemøret er fyldt op af indhold fra den ydre øregang, er det ikke tilstrækkeligt kun at foretage førnævnte operation, hvor det ydre øre åbnes. Her er man nødt til at lave et mere invasivt indgreb. Dette kaldes en partiel øregangsablation med bullaosteotomi.
Her bliver størstedelen af øregangen i det ydre øre fjernet helt. Derudover tømmes og renses mellemøret. Når dette udføres, lukkes den åbne adgang mellem mellemøret og kaninens omgivelser, som den bristede trommehinde har udført. Kaninen vil ikke længere selv producere ørevoks, der kan ende i hulrummet.
Da der ikke længere er en øregang, er det ikke nødvendigt at lade operationsområdet være åbent til drænage af den voks, der produceres. Modsat tilfældet ved en lateral vægresektion beskrevet ovenfor. Kaniner, der gennemgår en partiel øregangsablation med bullaosteotomi vil derfor blive sutureret med indvendige sting. Stingene opløser sig selv og vil se ud som de plejer, når pelsen, der klippes inden operationen er vokset tilbage. Det er af samme årsag ikke nødvendigt at kaninen får forbinding på efter indgrebet (se billede til højre).
Der bliver altid taget en prøve fra indholdet af mellemøret, der sendes til bakteriologisk dyrkning på et eksternt laboratorie. Herved kan det fastslås hvorvidt der er opstået en mellemørebetændelse, som skal behandles i forbindelse med efterbehandlingen.
Da mellemøret er involveret i operationen, kan kaninerne være balancepåvirkede i særligt de første dage. Man bør derfor sørge for bløde omgivelser uden skarpe kanter og fald, til kaninen er helt sikker på benene igen. Der vil naturligvis blive vejledt grundigt i hele forløbet, inklusive efterbehandling, hvis dyrlægen anbefaler denne operation til din kanin.
