Hø – hvad bør jeg vide?
Når man snakker om kaniner og hold af disse, kan det ikke undgås at tale om hø. Hø er nemlig afgørende for kaninens trivsel. Derfor vil vi i det følgende besvare nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, ved at belyse:
- Hvorfor er hø så vigtigt?
- Hvad kan der ske, hvis de ikke spiser nok?
- Hvor meget skal de gerne spise?
- Hvad skal man gøre, hvis man har en kanin, der ikke spiser nok hø?
Vigtigheden af hø
Så hvorfor er hø så vigtigt for kaniner? Kaniner har et enormt behov for fibre. Deres komplekse fordøjelse er opbygget således, at de har brug for et jævnt indtag af meget fiberrig kost med korte mellemrum døgnet rundt. Dette er afgørende for at systemet fungerer optimalt.
De fleste, der har kaniner, er klar over, at kaniner laver to slags afføring. Den ene afføring er en blød klase af klistrede mørke pøller, kaldet caecotrofer. I daglig tale omtales dette ofte som natafføring eller blindtarmsafføring. Den anden afføring er de tørre runde kugler vi kan finde i bakken.
En stor del af kaninens livnødvendige næring kommer gennem caecotroferne. Caecotroferne skal kaninen nemlig spise igen, mens de andre pøller er essentielle for at holde hele systemet i gang. De indeholder nemlig primært lange, ufordøjelige fibre, som sørger for at tarmmotiliteten holdes på et stabilt og passende niveau for den enkelte kanin.
Ud over vigtigheden i fordøjelsen, er hø også enormt vigtigt for kaniners tænder. Tænderne vokser nemlig hele livet, og kræver et stort naturligt slid hver eneste dag for at undgå en lang række smertefulde, og til tider ligefrem livstruende problemer.
Hvad kan der ske hvis kaninen ikke får nok hø?
Kaniner, der ikke spiser nok hø, har ofte øget forekomst af en lang række problemer. Problemerne er direkte forsaget af manglen på fibre og sekundære problemer, der opstår som følge grundet længere tids mangler.
Korrekt tyggemønster og slid af tænderne
For at fortsætte hvor vi slap. Kaniner som ikke spiser nok hø får ikke slidt deres tænder tilstrækkeligt. Kaninens tænder vil derfor med overvejende sandsynlighed volde problemer på sigt. Når kaniner spiser meget fiberrige foderkilder, som hø, halm og groft græs, tygger de gentagende cirkulære bevægelser. Herved bliver de grove plantefibre kværnet til mindre dele, der kan passere gennem spiserøret. Dette tyggemønster bevirker til dette nødvendige slid på kindtænderne. Slidet forebygger således at tænderne vokser sig for lange og giver anledning til diverse problemer. Er sliddet på kindtænderne ujævnt eller utilstrækkeligt, vil tænderne vokse hurtigere end de slides og ofte resultere i forvoksede tænder. Dette forhindrer kaninen i at bide sammen normalt, eller der kan opstå tandspidser, fordi dele af tænderne slides, mens andre områder fortsat vokser.
Påvirkning af fortænder og kindtænder
Tandspidser kan både opstå i over- og undermund, og vil give forskellige problemer alt efter hvor de sidder. Oftest vender spidserne ud mod kinderne i overmunden, og kan give smertefulde sår og dybe huller med stor infektionsrisiko. I undermunden vil man normalt opleve, at tandspidser vokser ind mod tungen, og kan forhindre kaninen i at flytte maden rundt i munden, som også er vigtigt for at opretholde et jævnt slid over hele tyggefladen. Der kan ses brodannelse, hvor tænderne til sidst vokser hele vejen over tungen fra begge sider, og forhindrer kaninen i at indtage føde overhovedet. I de værste tilfælde kan ses tænder, der har arbejdet sig hele vejen gennem kinden eller dybt ind i tungen, hvilket naturligvis er begge er voldsomt smertefulde tilstande.
Den onde cirkel
Tandspidser er, ligesom de fleste andre tandproblemer, forbundet med en ond cirkel. Får en kanin først tandspidser, vil tygning af hø være forbundet med smerter. Dette vil i de fleste tilfælde lede til, at kaninen spiser endnu mindre hø. Derfor vil der på sigt også opstå problemer med tandrødderne, der kan lede til bylder og problemer med både øjnene og de øvre luftveje. Kindtænder, der vokser hurtigere end de slides, vil som nævnt ofte også åbne kaninens bid en smule. Det betyder at et normalt sammenbid forhindres. Igen kan dette ligesom tandspidser, også fortsætte den onde cirkel til fortænderne også påvirkes.
Har en kanin ondt når den tygger, eller er dens bid blevet for åbent, kan den heller ikke længere opfylde det nødvendige slid på fortænderne. Selv hvis man fodrer med grene og har rigeligt gnavemateriale. Dermed kan forvoksede fortænder faktisk være et symptom på kindtandsproblemer. For småt indtag af hø, kan derfor allerede på kortere sigt lede til begge både problemer i kindtænder og fortænder, simpelthen fordi kaniners tænder vokser så hurtigt. Derfor allerede i det første skridt af fordøjelsen, nemlig i mundhulen, er hø enormt vigtigt for at undgå problemer.
Påvirkning af mavetarmsystemet
Bevæger vi os længere ned, og kigger på mave-tarmsystemet er historien om vigtigheden af hø den samme. Kaniner, der ikke får nok fibre i deres kost, har en markant øget risiko for en nedsat tarmmotilitet. En nedsat tarmmotilitet kan lede til både forstoppelse, trommesyge, obstruktioner, pelsforstoppelse, ubalancer i tarmfloraen, sekundære mavesmerter og faktisk også visse typer forgiftninger.
Kaniner har, som mange ejere nok har opdaget, et ret stort behov for at gnave. Det er dog ikke altid de lige får gnavet i noget, der er særlig hensigtsmæssigt. Mange kaniner, der lever inde, har på et eller andet tidspunkt fået bidt i noget stof, møbler, tapet, tæpper eller andet. Altså genstande som de ikke kan nedbryde i deres fordøjelse. Har man en sund og rask kanin med en god stabil tarmmotilitet, er det sjældent dette leder til problemer. Men er bevægelserne i forvejen formindsket på grund af et småt indtag af hø, er risikoen for, at tingene sætter sig fast langt større.
Akutte problemer
Obstruktioner i tarmen kan være livstruende og kræver akut behandling. Selv ting, der i sig selv ikke bør være et problem og som hverken er giftigt eller unaturligt, kan blive en udfordring for et langsomt tarmsystem. Pels er et godt eksempel. Man vil aldrig kunne undgå, at kaniner indtager pels, der skal passere gennem systemet. Dette skyldes at de generelt er meget renlige dyr, der vil soignere sig selv og eventuelle kaninvenner mange gange om dagen. Pelsen bliver således indtaget under soigneringen. Pelsen fordøjes dog ikke, og vil derfor have samme kemiske struktur på hele turen gennem en kanins tarmsystem. I sidste ende – bogstaveligt talt – skulle pelsen gerne forlade kaninen igen sammen med de tørre pøller med ufordøjelige fibre. Nedsat tarmmotilitet vil lede til en øget produktion af mucus (slim) i tarmene, i et forsøg på at smøre indholdet og undgå forstoppelse. Det er i sig selv egentlig en god mekanisme, men det kan have modsat effekt, hvis tarmene er fyldt med pels. Slimen får nemlig i højere grad pelsen til at klumpe sig sammen og øger risikoen for pelsforstoppelse og pelsobstruktioner markant.
Er tarmmotiliteten som den skal være, når kaninen går i fæld, vil pels normalt ikke være et problem. Derfor kan et godt høindtag faktisk være det allervigtigste punkt i forebyggelse af pelsforstoppelse.
Manglende assistance ved forgiftning
Indtager kaninen ved et uheld noget giftigt, kan et godt høindtag også øge kaninens chancer markant. Overlever kaninen den akutte forgiftning, vil der stadig være en risiko for, at den kan ende med at bukke under for de sekundære følger. Dette omfatter mavesmerter, diarré og manglende appetit. Disse følger skal selvfølgelig behandles. Men en kanin med et sundt tarmsystem og et godt høindtag, vil have bedre overlevelseschancer end en kanin, der i forvejen har et belastet system. Hvis man uheldigvis skulle befinde sig i en forgiftningssituation.
Så også i maven og tarmene kan hø gøre et kæmpe arbejde for at forebygge mange af de problemer vi oftest ser hos kaniner. Jo mere stabilt systemet er, desto mere skal der til, for at slå det ud af kurs. Stort set uagtet hvilken type af problematik man står over for.
Påvirkning af afføringen
Bevæger vi os endnu længere ned, kan vi kigge på outputtet. Her bliver det nemlig også tydeligt, hvis høindtaget er for småt. Har kaninen en god motilitet, et stort høindtag og en sund mikroflora i tarmene, fremgår dette af afføringen. Her vil deres pøller gerne være store, lyse, talrige og fulde af fibre, når de knækkes over. En kanin med mangel på fibre eller med ubalance i tarmfloraen, vil ofte have enten blødere, klistrede, mørkere pøller. Disse kan til forveksling ligne caecotrofer i farve og konsistens. Der kan dog også forekomme små, mørke og hårde, deforme pøller, der knap kan knækkes over.
For blød afføring vil have en stor risiko for at sætte sig fast i pelsen omring bagenden på kaninen. Dette kan lede til blandt andet svamp, pelstab, flystrike, infektioner og irritationer i huden. Det kan desuden være svært at fjerne uden stress og ubehag for kaninen, da de ikke må nedsænkes i vand. Ud over at sørge for at øge høindtaget, er det i det her tilfælde vigtigt også at give kaninen probiotika og præbiotika. Dette kan for eksempel være Fibreplex eller ProFibre. Herved genoprettes en sund mikroflora i tarmen.
Et for småt høindtag kan altså lede til problemer fra top til tå hos en kanin, og dette bør understrege vigtigheden af, at kaninen spiser masser af hø hver eneste dag.
Hvor meget hø skal kaninen have?
Nu har vi understreget kraftigt, vigtigheden af at kaninen indtager hø. Nen hvor meget bør en kanin indtage?
Mængden af hø som er nødvendigt for den enkelte kanin er individuelt. Men hø er den suverænt vigtigste del af deres kost. Den skal således gerne udgøre mindst 85%-90% af deres daglige fødeindtag.
En god tommelfingerregel er, at en kanin skal spise en bunke hø på størrelse med sin egen krop hver eneste dag. Se kaninens kostpyramide til højre, hvor fordelingen af de forskellige fodermidler fremgår.
Min kanin vil ikke spise nok hø – hvad skal jeg gøre?
Når nu hø er så vigtigt, hvad gør man så, hvis man har en kanin, der ikke spiser nok hø? Vi hører jævnligt om høkræsne kaniner og kaniner der nægter alle slags hø, uanset hvad man gør. Erfaringen er, at der i praksis er langt mellem kaniner, der ikke kan lære at spise hø, hvis ejeren bare ved hvad der skal gøres. Der kan dog også være tale om kræsenhed som et problem hos nogle.
Årsager
De mest almindelige årsager man støder på, når det kommer til kaniner, der spiser for lidt hø kan stilles op således:
- Tandproblemer.
- Utilstrækkelig servering af hø
- For meget pillefoder
- For kedeligt hø.
For lidt høindtag kan hænge sammen med tandproblemer. Kaninen bør derfor altid blive undersøgt for dette hos en dygtig kanin dyrlæge med stor erfaring inden for tænder. Herefter kan man kigge videre på de andre parametre.
Tandproblemer
Hvis tænderne gør ondt, kan det være umuligt at overtale kaninen til at udsætte sig selv for yderligere smerte mange gange om dagen ved spise hø. Dermed kan et hvert andet tiltag være irrelevant, hvis ikke man har udelukket tandproblemer først.
Kaniner har 28 tænder. Men det er kun de 4 fortænder og de 2 støttetænder der kan tjekkes uden instrumenter. Og selv her kan man ikke få nogen fornemmelse af rødderne. Man kan derfor ikke konkludere om en kanin har begyndende tandproblemer alene ud fra det man kan se derhjemme. Det kræver et otoskop at kunne få en fornemmelse af kindtændernes overflade. Men skal man kunne se de bagerste små kindtænder, vil det oftest være nødvendigt at lægge kaninen i en mild bedøvelse. Tandrødderne kan kun vurderes via røntgen. Er der problemer, skal de selvfølgelig behandles. Men i mange tilfælde kan tandproblemerne fremover holdes nede efterfølgende uden behandling. Såfremt kaninens høindtag øges og man har sat ind tidligt nok i forløbet.
Servering
For mange kaniner betyder måden høet serveres på også en del. For det første foretrækker kaniner, at have adgang til hø mens de er på toiletbakken. Derfor er det klart en fordel at tilbyde hø enten direkte i den ene ende af bakken eller i en høhæk over bakken.
Hø kan også bruges som en del af aktiveringen af kaninen. Mange kaniner kan være tilbøjelige til at øge indtaget, hvis der er en aktivitet forbundet med at få fat i det. Det kan for eksempel være at man fylder et tomt paprør fra en toiletrulle med hø. Herefter vil kaninen selv skulle trække høet ud. Samtidig kan kaninen få stimuleret gnavebehovet via selve røret.
Mange kaniner vil ligesom med deres vand, helst spise fra underlaget frem for at skulle have hovedet for højt op. Så har man kun en høhæk, og oplever man et for lavt høindtag hos kaninen, kan man med fordel tilbyde en ekstra portion hø i en skål og se om kaninen vælger skålen frem for hækken.
Skal man opstarte høspisning hos en kanin, der aldrig har haft adgang til eller haft smag for hø, kan det ofte hjælpe at gøre høet ekstra lækkert. Dette kan opnåes ved at blande det med noget frisk græs, nogle tørrede urter eller at drysse kaninens foder ud over det. Dette kan også fungere som foderaktivering, fordi kaninen skal snuse efter lækkerierne og bruge både næsen og hovedet på at finde frem til gevinsten.
Pillefoder
En anden hyppig årsag til for småt høindtag er, at kaninen simpelthen spiser sig mæt i alt muligt andet. Det vil som oftest være pillefoder eller godbidder, eller for fiberfattigt grønt og frugt. Anbefalingerne til hvor meget foder en kanin skal have er meget forskellige alt efter hvem man spørger og mange ejere vil også opleve at støde på modsatrettede anbefalinger rundt omkring i kaninverdenen. Fælles for de fleste af dem er, at mængden ganske enkelt er for høj til at kaninen har appetit til et tilstrækkeligt høindtag derudover. Vi har samlet vores anbefalinger i figuren du kan se i overstående afsnit. Du kan også åbne filen i højere opløsning her.
Kaniner i det fri får ingen pellets, men spiser tonsvis af groft græs af masser af grønt og urter. Herved får de dækket alle deres behov med det naturen har at byde på. Vores tamkaniner har samme behov, og de kan altså i teorien også dækkes alene med masser af varieret grønt og groft græs eller hø.
I praksis er det dog en udfordring for de fleste ejere, at samle nok varieret grønt dagligt til at lægge foderpillerne på hylden. Det kræver desuden, at man sætter sig godt ind i blandt andet vitamin- og mineralindholdet af en masse forskellige typer grønt. Derfor er foderpiller rigtig gode at have som supplement så man er sikker på, at kaninerne ikke mangler noget.
Mængder
Både kaninens størrelse, alder, aktivitetsniveau og mængde af øvrig føde såsom grønt, er vigtigt at have med i sine overvejelser, når man skal vurdere hvor meget foder ens kanin skal have. Men tommelfingerreglen er altså at foderpillerne skal svare til størrelsen på kaninen ene øre. Succeskriteriet for den rigtige mængde foderpiller er, at kaninen spiser en masse hø, spiser sine caecotrofer og holder sin vægt.
Det er altid en god idé at veje sine kaniner regelmæssigt. Dette er specielt vigtigt i perioder, hvor man ændrer på deres foder eller forsøger at opnå en vægtændring. For kaniner på over 8 måneder, kan en start være, at sætte fodermængden til 15 gram pr kg. kaninen vejer, hvis man har en kanin, der ikke spiser nok hø. Og derefter vurdere ud fra succeskriterierne om mængden skal sættes op eller ned. Varieret grønt hver dag er vigtigt uanset mængden af foder, men specielt hvis mængden sættes meget lavt, er man nødt til at få opfyldt en stor del af deres næringsbehov med grønt. Det er desuden også essentielt, at man vælger et godt kvalitetsfoder, der er fremstillet efter nøje beregninger om kaniners behov, så man ikke pludselig risikerer mangler hos kaninen, fordi fodermængden beskæres. Her kan for eksempel nævnes produkter af mærket Supreme, så som Science Selective.
For kedeligt hø
Høet i sig selv, er selvfølgelig også vigtigt. Har man kun prøvet enkelte varianter eller intetsigende gult hø uden duft, kan man ikke bebrejde sin kanin for at synes det er uinteressant. Der er stor forskel på hø, både når det kommer til struktur, smag og næringsindhold. Der findes en lang række typer af hø, der kan opfylde kaniners behov. Men det er vigtigt at sætte sig ind i hvilke typer, der kan have særlige fordele eller ulemper for lige nøjagtigt ens egen kanin. Det vigtigste kriterie er naturligvis, at kaninen synes det smager godt. Typen af hø bliver af gode grunde irrelevant, hvis kaninen ikke vil spise det. Så har man udelukket tandproblemer og fjernet overskud af andet foder, må man prøve sig frem med forskellige varianter og se hvad der falder i kaninens smag.
Høprodukter
I dette afsnit beskriver vi de forskellige varianter vi selv fører. Der findes naturligvis et hav af andre lækre varianter, men vi har hos Dyrlægehuset Farum valgt at dække os ind på mange forskellige fronter inden for hø. Herved er der noget for enhver smag. Husk at kaniner ikke tåler wrap og ensilage, på grund af risiko for gæring og dannelse af gasser i maven. Dette kan lede til livstruende trommesyge. Al hø til kaniner skal være helt tørt, dufte godt, og være frit for svampe, insekter og misfarvninger. God læselyst.
Hubertus Luksushø – 1,5 kg eller 5 kg
Hubertushø er en meget vellidt variant. Særligt blandt kaniner, der har været svære, at få i gang med et ordentligt høindtag.
Høet består af en række forskellige græssorter og er høstet i de østrigske Alper. Det er velduftende og grønt og en stor del af både græssets smag og næring er bevaret gennem tørringen. Dette bevirker at Hubertushø er forholdsvist energitæt.
Til kaniner, der skal i gang med et større høindtag, eller som har tendens til kræsenhed er Hubertus et super godt produkt. Mange oplever et øjeblikkeligt øget høindtag, når de første gang serverer Hubertus.
Har man derimod en kanin, der allerede har et velvoksent dagligt indtag af hø uden behov for øgning, kan denne type på grund af sin gode smag og sit høje næringsindhold på sigt lede til overvægt. Derfor bør dette ikke stå alene, men kan enten erstattes af eller kombineres med en mere energifattig høtype.
Oxbow Alfalfa Protein Energihø 425 g
Alfalfa, også kaldet lucerne på dansk, er en grovstilket fiberrig blomst i ærteblomstfamilien. Den har et højt indhold af både protein og kalcium. Det velsmagende er hø lavet på lucerne og er derfor et fremragende tilskud til blandt andet:
- Diegivende kaniner, eller kaninunger i voksealderen.
- Kaniner, der skal komme sig efter et hårdt sygdomsforløb
- Undervægtige kaniner med et øget energibehov.
Lucernehø bør ikke stå alene til raske kaniner uden særlige behov. Men det kan godt fungere som dagligt fibertilskud til kaniner, der primært foretrækker fiberfattige græstyper. Da overskydende kalcium hos kaniner udskilles via urinen, frarådes hø lavet på lucerne til kaniner med tendens til nyresten, blæresten eller sludge i urinvej.
PetDK Fiberhø 2,5 kg
Fiberhøet fra PetDK er et dansk produkt, der både er dyrket og pakket i Danmark. Det består af en kombination af rajgræs, engrottehale og hundegræs. Alle har et naturligt højt fiberindhold. De egner sig derfor godt til tørring uden at miste hverken smag eller struktur. Fiberhøet er groft og vil opildne til masser af tyggebevægelser for at kværne de hårde plantefibre. De giver således et godt naturligt tandslid ved indtagelse.
Høet er grønt og velduftende og falder i god smag hos mange kaniner. Også hos kaniner der ellers har været tilbøjelige til at fravælge grovere græstyper.
Fiberhø fra PetDK kan stå alene som høkilde, så længe der indtages nok.
Science Selective Timothy hay 2 kg
Timothy er en græssort, der på dansk hedder engrottehale. Den er meget anvendt i høprodukter til en lang række dyrearter over hele verden. Dette skyldes dens gode smag, høje fiberindhold og lave samlede energiindhold. Dette tillader et stort indtag uden risiko for overvægt. Hø af engrottehale er også et fremrangende valg til kaniner, da det naturlige kalciumindhold er lavt. Man kan derfor fodre frit, selv hvis man har en kanin med tendens til urinvejsproblemer.
Engrottehale er en meget vellidt græstype hos mange kaniner og kan stå alene som høkilde og stadig opfylde både behovet for fibre og tandslid, så længe kaninen indtager tilstrækkeligt af det.
Skovly Urtegræshø
Skovly Urtegræshø er en blanding af intet mindre end 7 forskellige græssorter og 6 forskellige velsmagende urter. Med denne bladning opnås et meget velsmagende fiberrigt produkt, der kan få de fleste høkræsne kaniner til at kaste sig over det.
Skovly Urtegræshø er dyrket og pakket i Danmark og er kunsttørret for at bevare både smag og duft og planternes naturlige næringsindhold.
Urtegræshøet kan ved tilstrækkeligt indtag stå alene som høkilde. Det kan desuden dække noget af kaninens øvrige behov for vitaminer og mineraler i kraft af det brede indhold af både urter og græs. Uanset høtype, vil kaninen dog stadig have behov for dagligt varieret grønt.
Støvfrit Enghø
Desværre er der kaniner, der døjer med både overfølsomhed og allergi over for støv og hø. I mange høtyper vil der være et naturligt varierende indhold af støv. Dette kan virke generende på særligt luftveje, slimhinder og øjne hos kaniner med særlig følsomhed herfor.
Støvfrit Enghø består af en blanding af diverse græsser og urter og har lange grove fibre, der både støtter et godt naturligt tandslid og en sund fordøjelse. Støvfrit Enghø kan både stå alene som høkilde, og kan fungere som et godt alternativ til bundstrøelse eksempelvis i toiletbakken, hvis kaninen reagerer på støvet i andre typer.