Renlighedstræning og toiletbakke

Kaniner er generelt renlige dyr

… Og med de rette forudsætninger, kan de fleste kaniner renlighedstrænes. Har man kaniner med bur som base, vil renlighed som regel betyde, at kaninen bruger enten et bestemt hjørne i buret eller en bakke derinde som toilet. Det gør det både nemmere at gøre rent, og ved at holde efterladenskaberne samlet ét sted, sikrer man sig samtidig også, at kaninen altid har et tørt og rart sted at ligge. Har man frikaniner, vil renlighedstræningen ofte ligge i, at kaninerne lærer at bruge en toiletbakke, ligesom en kat.
Mange vil mene, at det er en forudsætning at neutralisere kaniner for at få dem renlige. Det skyldes, at en stor del af kaniners afføring og urin, faktisk bliver placeret meget bevidst, for at fungere som territorial afmærkning. De bruger det med andre ord til at signalere til andre kaniner, der kunne finde på at komme forbi, at det her er DERES sted, og at det er dem, der bestemmer her. Selvom der er enkelte, der kan få renlighedstræningen til at lykkes uden neutralisering, vil det i stort set samtlige tilfælde både være nemmere, gå hurtigere og være mere permanent, hvis man vælger at få kaninen neutraliseret. Renlighed er kun en af de mange fordele, så selv hvis man har en kanin, der allerede er renlig, bør man overveje neutralisering (se eventuelt afsnittet om neutralisering).

Mange kaniner vil være helt eller delvist renlige i den første del af deres liv, helt uden træning. Før de er kønsmodne, har de ikke behovet for at afmærke deres territorium, og derfor vil deres naturlige renlighed være dominerende i deres toiletadfærd. Når de bliver kønsmodne, vil deres krop blive fyldt med hormoner, og med dem følger instinktivt trangen til at afmærke.

Her ses søde Egon i sin bakke under sin indlæggelse på klinikken.

Her ses lille Otto i sin bakke sammen med sin høhæk.

Ud over neutralisering, er der flere ting man som ejer kan gøre for at hjælpe de gode toiletvaner på vej. Det bedste er at udnytte deres naturlige renlighedssans, ved ganske enkelt at vise dem, hvor den slags skal foregå. Det indebærer, at alle pøller, der ender uden for toilettet flyttes derop, og at alle tissetåre tørres op med køkkenrulle eller toiletpapir, der så også lægges i kaninens toilet. Så lugter der ”rigtigt”, og kaninen vil være mere tilbøjelig til at vælge toilettet næste gang.

Har man fået en ny kanin, vil det som regel være en fordel at begrænse dens plads de første dage, indtil den har valgt et sted at bruge som toilet. Bliver de lukket ud i en hel bolig allerede første dag, kan det være svært for dem at finde hoved og hale i hvor det skal foregå, fordi det hele er nyt og spændende – måske endda også lidt farligt – og ingen steder lugter som et toilet. Dette gælder også hvis man flytter til en ny bolig og har kaninen/kaninerne med.

Har man en neutraliseret kanin, der er næsten renlig, men dog alligevel til tider føler behov for at tisse i sofaen eller sengen, kan man starte med at trøste sig med, at man ikke er alene. Mange kaniner har en forkærlighed for bløde steder, og derudover vil sengen og sofaen normalt lugte forholdsvist kraftigt af ejeren og (ifølge kaninen) alt for lidt af den. Derfor hjælper kaninen lige den rigtige lugt på vej med en tissetår eller nogle pøller med jævne mellemrum.

I nogle tilfælde kan det afhjælpes ved at rengøre området, så det ikke længere lugter af kanintoilet, og her kan man med fordel bruge Urine Off til kat. Det virker ved at blokere feromonerne (duftmolekylerne), og derved undgår man, at kaninen forbinder stedet med toilet. Derudover fjerner det også pletter, er helt ugiftigt og kan anvendes på de fleste overflader, både af sten, træ og tekstil. Er denne tilgang ikke tilstrækkelig, kan det være nødvendigt at skærme området af i en periode, så kaninen ikke kan hoppe op i seng eller sofa.

De fleste kaniner nyder at spise imens de er på bakken. De fleste kaniner er vilde med at spise hø imens de sidder på bakken, når naturen kalder. Derfor bør der altid være frisk hø i eller ved toilettet, for eksempel i en høhæk, for kan de ikke få spise hø fra toilettet, vil de ofte lave toilet der, hvor de har hø til rådighed. Man kan sagtens lægge hø ned i toiletbakken, men vær opmærksom på, at der altid skal være frisk og tørt hø til rådighed, så hvis kaninen besørger oven på høet, skal der som regel fyldes friske rationer op flere gange dagligt.

Bakkens størrelse er også vigtig for om kaninen vil bruge den. Er den for lille eller svær at komme til at sidde godt i, vil kaninen være mere tilbøjelig til at vælge et andet sted at besørge. Det er vigtigt at bakken er stor nok til at hele kaninen kan sidde deroppe og vende sig rundt, og at kanterne er høje nok til at indholdet bliver derinde. De klassiske hjørnetoiletter, der fås hos mange dyrehandlere, vil i mange tilfælde være for små eller have for lav kan fortil, så hvis den type er afprøvet uden succes, kan det være en fordel at prøve en anden type frem for at kaste håndklædet i ringen. Mange har god erfaring med at bruge opbevaringskasser eller bedrollers, både fordi de opfylder behov for både plads og tilstrækkeligt høje kanter, og fordi de er rimelig overkommelige at indkøbe rent økonomisk.

Har man flere kaniner, der går sammen, kan de som udgangspunkt sagtens dele en bakke, så længe den er stor nok til, at begge/alle kaniner kan sidde der samtidig og spise og komme af med det ene og det andet, uden at skulle skubbe hinanden ud eller sidde i kø for at komme til.
Har kaninen et større område at gå på, for eksempel flere rum, eller vælger den at besørge mere end ét sted, kan det være nødvendigt med mere end én bakke, så der ikke er alt for langt til en bakke, når naturen pludselig kalder.
Bakken skal være rar at sidde i, og derfor vil valget af bundstrøelse også havde indflydelse på hvor villig kaninen er til at bruge bakken. Der er masser af forskellige muligheder og det handler i bund og grund bare om at finde noget, der passer både ejer og kanin. Træpiller er anvendt med stor succes af mange, fordi de suger fortrinligt og derved holder bakken tør og rar. Træpillerne alene kan dog være for hårde for kaninens fødder og derfor anbefales det, at træpillerne enten opblødes i vand og derefter tørres til et blødt pulver der så anvendes i bakken eller, at træpillerne dækkes med et lag af blødere bundmateriale. Det kan for eksempel være hamp, bomuld, Carefresh, Easy-strø, Boxo comfort, hø, halm osv. Der er mange muligheder, men der er også muligheder, der ikke er optimale valg. Savsmuld har eksempelvis været anvendt vidt og bredt til kaniner, men er de senere år begyndt at blive frarådet. Det skyldes at savsmuld for det første støver en del mere end mange af de andre nævnte alternativer, og kan genere både øjne, næse og luftveje og øge risikoen for at kaninen udvikler allergi. Derudover kan nogle af de organiske opløsningsmidler, der anvendes i fremstillingen af i træspåner og savsmuld af fyr og cedertræ være skadelige for kaniners lever, når de kommer i kontakt med ammoniak fra kaniners urin. Savsmuld og træspåner vil derfor ikke blive anbefalet hverken som strøelse i toiletbakker eller som bundmateriale i et bur. Et andet valg man bør gå uden om, er de fleste typer af kattegrus. Meget lerbaseret grus vil som savsmuld støve en del og dermed have de samme udfordringer, men særligt klumpende kattegrus, bør man holde sig fra. Selvom gruset i sig selv ikke er giftigt, kan det være livsfarligt for kaninen at indtage det, fordi det vil sætte sig som blokader i fordøjelsen. Det gælder sådan set også hos katte, hvis det indtages, men modsat katte vil kaniner som nævnt ofte spise hø imens de er på toilet, og både her og ved spisning af de klistrede caecotrofer/blindtarmsafføring direkte fra endetarmen (læs eventuelt afsnittet om caecotrofer), vil der være risiko for at indtage en smule af bundmaterialet, der bruges i toilettet. Derfor er det vigtigt at vælge noget, som hverken er giftigt eller farligt at indtage i mindre mængder. Det udelukker derfor også kattegrus baseret på silica, da det er giftigt ved indtagelse. Kattegrus, der alene er baseret på træ eller papir og som ikke klumper, er fint at bruge i kaninbakker, resten bør undgås.

Nogle kaniner kan glemme de gode toiletvaner i forbindelse med sygdom og smerter, så har du en kanin, der normalt er renlig, som pludselig begynder at besørge andre steder, er det en god idé at få den undersøgt på klinikken, så en eventuelle problemer kan behandles hurtigst muligt. Det kan være nødvendigt at foretage lidt toilettræning med kaninen igen, efter et afsluttet sygdomsforløb, særligt hvis det har været langt eller hårdt.

Som opsummering skrives de forskellige råd i punktform nedenfor:

  • Neutralisering!
  • Flyt afføring og urin op i bakken.
  • Begræns kaninens område midlertidigt, når den flytter ind og ved flytning til ny bolig.
  • Brug Urine Off, når kaninen tisser andre steder end bakken.
  • Placér hø i bakken eller inden for rækkevidde, eksempelvis i en høhæk.
  • Sørg for en tilstrækkelig stor bakke, både hvis den skal anvendes til en og flere kaniner.
  • Hav flere bakker hvis kaninen har meget plads, eller besørger fast mere end et sted.
  • Gør bakken behagelig at være i med godt bundmateriale, der både suger, er rart at sidde i og ikke er farligt.
  • Opsøg klinikken, hvis kaninen pludselig bliver urenlig, da det kan være tegn på sygdom og smerte.